Gule og misfarvede tænder: hvad kan man gøre?
Tænder bliver lidt mørkere med alderen, og kaffe, te og rødvin sætter sine spor. Det er helt normalt. Her kan du se, hvorfor tænder bliver gule, og hvad der kan gøres, fra en grundig rens til blegning.Tandlægerne i Hørsholm

Hvorfor bliver tænder gule?
Der er to slags misfarvning. Den ene sidder uden på tanden og kommer fra kaffe, te, rødvin og rygning. Den kan ofte fjernes ved en grundig tandrens. Den anden sidder inde i tanden. Med alderen bliver emaljen tyndere, og det gullige tandben under skinner mere igennem. Den slags misfarvning kan ikke renses væk, men den kan bleges.
Start med en tandrens
Mange bliver overraskede over, hvor meget lysere tænderne bliver efter en grundig rens. Hos os fjerner tandplejerne tandsten, belægninger og misfarvninger, blandt andet med Airflow, der polerer misfarvninger væk med en fin stråle af vand og pulver. Det er et godt første skridt, inden man overvejer blegning. Læs mere om tandrensning.
Blegning hos tandlægen
Ønsker du lysere tænder, kan de bleges. Vi laver en skinne, der passer præcist til dine tænder, og du bruger den derhjemme med en blegegel i en periode. Først undersøger vi tænder og tandkød, så blegningen er skånsom. Bemærk, at fyldninger, kroner og facader ikke bliver lysere, så det tager vi med i planen. Læs mere om tandblegning.
Når det kun er én tand
Er det kun én tand, der er blevet mørkere, skal den undersøges. Det kan skyldes, at nerven i tanden er død, fx efter et slag for mange år siden. Så kan der være brug for en rodbehandling, og bagefter kan tanden ofte bleges indefra eller dækkes med en krone eller facade.
